Her er han så: Kausholm´s Zolo-Santossom vi har valgt at kalde Santos.Santos er familiens nyeste medlem og en herlig hundehvalp - sådan en rigtig lille bisse, men en dejlig bisse.Det hele startede med, at Pia, som også har opdrættet Nelson, skulle have sin tæve Dottie parret med Zorakzoran, som også bliver kaldt Zolo. Ole blev overtalt til, at vi skulle snuppe en hanhund, som vi ville kalde Zokrates. Vi kom på ventelisten som nr. 2 og så ventede vi bare på, at hvalpene - 9 stk. - kom til verden 27. december 2007.Vi valgte ikke at sige det til nogen, for vi gad ikke høre på alles gode råd, så vi ville ikke sige det, før han var her.På et tidspunkt kom især jeg til at tænke på, om det ville være for meget, når vi også har Nelson på 2 år, så vi blev enige om, at sige til Pia, at vi trak os.Så gik jeg og tænkte længe over det og kunne - helt seriøst - ikke finde nogle gode argumenter for, hvorfor vi ikke skulle gøre det nu. Jeg går hjemme hos Nelson, så jeg mente at kende ham så godt, at jeg regnede med, at han ville tage godt imod en hvalp.Så begyndte der at komme billeder ( "lokkemad" ) på Pia´s hjemmeside og der har jeg været inde og kigge - mange, mange gange.Jeg tog det op og det endte med, at vi så har købt Santos og det har vi ikke fortrudt et eneste sekund.De mødte hinanden i haven og Nelson gjorde præcist det han skulle: Halen op i en krølle på ryggen og så gik der gang i snuseriet fra begges sider.Pia havde godt sagt, at vi ikke skulle blive forskrækkede, når Nelson sagde fra ved at brumme. Det har han gjort, men vi har aldrig hørt en knurren og nu er de bedste venner, så det kan ikke være bedre.
hej
Tillykke! Nu er du godt i gang med kommentarer på din hjemmeside. Husk at fortælle om det til familie og venner. Rigtig god fornøjelse Mvh. 123hjemmeside.dk