Her har vi Missen, som nok er verdens mest fredelige og tålmodige kat. Han er en rigtig stor og flot gråstribet hankat med nogle flotte hvide tegninger.

Han har nogle sjove strithår på ørerne og dyrlægen mener, at der nok er lidt Maine Coone i ham. De skulle også være ret kælne og det er han ihvert fald.

En rigtig spinde-mis.

Vi fik Missen den aften, hvor Mary gik rundt med veer på Amalienborg - 14. okt. 2005 kl. 17.30.

Missen er født hos Birthe i Greve og vi gav kun 75 kroner for ham.

Da vi kom for at se ham, gemte han sig under køkkenbordet, men omsider fik Birthes kæreste lokket ham ud.

De kaldte ham "Store bjørn" og det skulle senere vise sig at være det perfekte navn til ham, for han er blevet en rigtig stor og flot kat på 6 kilo  - og han er ikke tyk.

Vi havde nu bestemt os til, at han skulle hedde Bum, men da vi aldrig omtalte ham som andet end  Missen, er han kommet til at hedde det.

Da vi fik ham, havde vi Balou, som var newfoundlænder-dame på 11 år og hun var ikke særligt interesseret i Missen.

Da vi kom hjem med Missen, åbnede vi buret inde på Mettes værelse og der holdt han til i starten og havde sin sovepude og sit mad og vand derinde, hvor han havde en slags "helle".

Hver gang Balou bare trak vejret dybt, ræsede den lille gråstribede killing ind på Mettes værelse.

Da der var gået 2 uger, kom Missen en dag løbende, sprang ned på Balou´s ryg og så var han ikke bange for hende mere.

Vi har aldrig set Missen have kløerne ude.

Nu har vi to store hunde, men den har aldrig vist kløer over for nogle af dem, selv om vi andre måske mener, at han burde gøre det.